Udviklingsdel
Det alt overskyggende tema for 2010 og 2011 er projekt børnemad, som vi startede op 1. januar 2010. Allerede i månederne inden opstarten, har emnet været berørt i personalegruppen, af både køkkenpersonale og det pædagogiske personale, og der har været et oplæg på forældremødet i efteråret 2009, samt på forældrerådsmøder.
Pædagogisk
Generelt tilrettelægges den pædagogiske praksis, så alle 6 læreplanstemaer berøres.
I sommerhalvåret prioriterer vi udelivet højt og fra efteråret tager vi igen fat på forskellige projekter omkring rytmik, sang og bevægelse, samt morgensamlinger, såvel stuevis som på tværs af grupper.
Sommerhalvåret præges af mere spontane aktiviteter, mens vinterhalvåret har flere af de planlagte aktiviteter.
I forbindelse med projekt Børnemad, har vi måtte revidere vores kostpolitik.
For at kunne håndtere og fokusere ressourcerne mod kerneydelsen for såvel køkkendamer og som det pædagogiske personale, har vi valgt at ændre måden vi fejre fødselsdage og afsked.
Det har givet nogle pædagogiske udfordringer og et opgør med gamle vaner og stærke traditioner og vi har derfor valgt at prøve det af. Kostpolitikken evalueres i 2012 af klyngebestyrelsen.
Læs mere i vores kostpolitik.
Vores pædagogiske fokuspunkt for året 2011 er leg. Den samlede peronalegruppe er blevet undervist af en ekstern lærer på 6 personalemøder. Grupperne har alene og sammen, fastlagt hvad og hvordan de vil arbejde pædagogisk med emnet i forhold til børnegruppens sammensætning ud fra de rammer der er sat i principdelen.
Fokuspunktet for 2012 vil være sprog og kultur. Vi har fået oprettet 5 sprogpladser til vuggestuebørn og 5 sprogpladser til børnehavebørn. Pladserne tilbudes familier, hvor begge forældre har et andet modersmpl end dansk. Pladserne fordeles ud fra en særskilt venteliste, som pladsanvisningen styrer.
Disse sprogpladser vil gøre at vi skal have fokus på dels vores pædagogiske arbejde med sprog for alle børn, men også på hvordan vi møder og tager imod familier, der ikke kender til vores måde at være i daginstitution på.
I 2012 skal vi tillige udarbejde fælles værdigrundlag for det pædagogiske arbejde i den klyngestruktur, som vi er blevet en del af. en proces som startes i foråret 2012 med deltagelse af de 3 institutioner, der er i Klynge IB4.
Ledelse og personale
På ledelsessiden arbejder vi med etablering af det nye ledelsesteam, som klyngestrukturen har fordret.
Vi arbejder tillige med at finde mulige og meningsfyldte samarbejdsfelter for det pædagogiske personale.
Vi skal udarbejde fælles politikker og nye samarbejdsstrukturer for samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøgrupperne. Et arbejde der startede i januar 2011 og som vil fortsætte ind i det nye år.
Bestyrelse
Bestyrelsens opgaver for det kommende år bliver det videre arbejde med indføring af ny ledelsesstruktur i Københavns Kommune. (Klyngeledelse).Vi er gåer fra at have en selvstændig bestyrelse i Børnehuset, til nu at være dækket af en fælles klyngebestyrelse med repræsentanter fra personale, ledelse og forældre fra alle tre institutioner i klyngen. Den nye bestyrelse har fået skabt et fundament og fået vedtaget vedtægter og forretningsorden og er nu igang med at finde en samarbejdsform. I det nye år, skal der bl.a. udarbejdes principper anvendelse af økonomien i klyngen og freadrettet skal der arbejdes med kostpolitik m.v.
I hver institution er den gamle bestyrelse erstattet af et forældreråd. For Børnehuset har det betydet, at de to gamle forældreråd er nedlagt og erstattet af et stor for hele huset. To repræsentanter i forældrerådet sidder tillige i klyngebestyrelsen.
Økonomi
Der er ikke udmeldt egentlige besparelser for budget 2012.
Kommunen fastholder dog sommerferielukningen i uge 29 og 30.
Vi forventer at kunne realisere projektet om etablering af et produktionskøkken i kælderen i foråret 2012. Dette vil betyde udgift til anlæg af bl.a. ny legeplads på forsiden af huset, amt udgifter i forbindelse med etablering af nye rutiner for transport af mad og opvaks i huset, herunder lås af elevatoren.