SAMARBEJDSSTRUKTUREN

 Pr. 1. januar 2011 er der indført klyngeledelse i Københavns Kommune. Børnehuset er en del af klyngen IB 4, som desuden består af Mikkelborg og Stokholmsgave Centrum.

Som følge af den nye ledelsesstruktur vil der ske ændringer i samarbejdsstrukturen i løbet af året. Vi vil tilføje ændringerne efterhånden som de er implementeret.

Børnehuset har en ledelse på 3 personer – en klyngeleder og 2 pædagogiske ledere.

I Børnehuset arbejder vi bevidst med ledelse. Vi ser ledelsesopgaverne som vigtige og arbejder på at være et bindeled mellem de politiske beslutninger der træffes og den pædagogiske praksis beslutningerne skal implementeres i.

 

Det pædagogiske personale oplever et ydre pres med mange nye bundne opgaver og et konstant krav om besparelser. Vi forsøger at være det filter, der omsætter disse ydre krav til meningsfuldt indhold i hverdagen.

Ledelsesopgaverne dækker overholdelse af budget, implementering af politiske beslutninger, personalerelaterede opgaver og personalepolitiske overvejelser, samt indarbejdelse og udvikling af pædagogisk praksis. Ud over ledelse af egen afdeling, forventes ledelse at være et fælles ansvar og forum for refleksion og udvikling.

 

Leder-teamet i klyngen mødes ca. hver 3 uge, til koordinering, information og faglig sparring.

Vi arbejder på at finde nye roller i den nye samarbejdsstruktur, hvor klyngens ledelsesteam skal deltage i klynge-samarbejdsudvalg, klynge-arbejdsmiljøudvalg, klyngebestyrelsesmøder og forældrerådsmøder.
 

Der er 13 personalemøder pr. år i Børnehuset. Alt efter indhold afholdes de som fælles møder, med gruppearbejde på tværs af stuer og/ eller afdelingsvis.

 

I Klyngesamarbejdsudvalget,( K.S.U.) sidder de 3 fra ledelses-teamet i klyngen, 1 klyngeleder og to pædagogiske ledere og 3 personalerepræsentanter, en tillidsmanden fra hver enhed.

Samarbejdsudvalget arbejder på at finde sin form i den nye struktur og mødes ca. 4 gange årligt. Her behandles personalepolitikker og kompetenceudviklingsplaner, samt indstillinger til økonomien.

 

Arbejdsmiljøgruppen har 3 medlemmer, 1 sikkerhedsleder og 2 repræsentanter, som udfærdiger Arbejdspladsvurderinger og løbende behandler sager vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Mødes efter behov. Sikkerhedslederen, som er en af de pædagogiske ledere, samt en af arbejdsmiljørepræsentanterne sidder tillige i Klynge-arbejdsmiljøudvalget, som mødes et par gange årligt. Da også denne konstruktion er nye, arbejder vi på at finde en form.

 

Trio er et udvidet samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljøgruppen. Grundet den nye struktur er Trio ikke aktivt for tiden. Det er prioriteret at få arbejdsmiljøgruppen og klynge-samarbejdsudvalget til at fungere først.

 

De årlige pædagogiske dage handler om udvikling af den samlede personalegruppe. Da vi ikke længere har mulighed for at afholde disse på en hverdag, vil vi i 2012 kun afholde en, som ligger på en lørdag i foråret. Der er dog også mulighed for enkelt-kurser inden for årets temaer og fokusområder.

Der nedsættes arbejds-udvalg til enkelt-opgaver, såsom Ryttergård, legeplads etc.

Køkken- og rengøringspersonalet holder møder med 2 fra ledelsen ca. hver 2. måned.

 

Klyngebestyrelsen består af klyngelederen, to repræsentanter for hver forældreråd, samt en pædagogisk leder og 3 personalerepræsentanter, - en fra hver enhed. 

I Børnehuset nedsættes et forældreråd. Et par forældre fra hver stue holder, sammen med de pædagogiske ledere og to ansatte, møder om, hvad der rører sig i huset. Bestyrelsen har lavet en forretningsorden for forældrerådene. Kan rekvireres på 4.sal.

 

Der afholdes stort forældremøde for alle i Børnehuset en til to gange om året: Om foråret er der mulighed for oplægsholder udefra eller stueforældremøder, om efteråret er der valg til bestyrelse og forældreråd, kombineret med stueforældremøde.

 

Stuerne afholder stuemøder, som de selv planlægger. Stuerne holder ca. 4 årlige møder á 3 timer. Efter aftale med ledelsen kan der holdes yderligere møder.

 

Vi udarbejder personalepolitikker,(se punktet ”personalepolitik” ), ligesom vi har en ”Sorg og kriseplan” der er tilgængelig på hver afdeling, samt på kontoret.

Planen bliver brugt når det vi ikke ønsker sker – sker. Planen berører emner som livstruende ulykke og dødsfald i Børnehuset, skilsmisse, alvorlig sygdom og når et barn eller familiemedlem dør.

 

Mest mulig skriftlig kommunikation foregår via Børnehusets hjemmeside.

 

Overgange

 

I løbet af et barns liv vil det møde overgange fra noget kendt til noget nyt og endnu ukendt.

I vores regi omhandler disse overgange om opstart i Børnehuset, overgang fra vuggestue til børnehave og endelig fra børnehave til fritidshjem og skole.

 

I forbindelse med opstart i Børnehuset får forældre en snak med en fra ledelsen om Børnehusets struktur, forventninger til samarbejdet og hvad det indebærer at være forældre i den proces det er, at starte et barn op i institutionen. Her efter ”afleveres” familien til den stue, hvor barnet skal gå. Her introducerer personalet forældrene til den kommende periode, der handler om indkøring, hvilket indebærer om adskillelse fra mor og far og kontakt til nye voksne, som frem over vil have ansvaret for barnet mange timer hver dag. Omsorg og tillid er nøgleord og indkøringen foregår i tæt samarbejde mellem stuen og familien.

Ved både opstart i vuggestue og børnehave udleveres en velkomstfolder med alle de praktiske oplysninger, samt et kort til stamoplysninger, som skal afleveres inden barnet er alene i institutionen.

 

Forældrene tilbydes en samtale ca. 3 mdr. efter opstarten, hvor erfaringer og gensidige forventninger kan afklares.

 

Barnet får mange nye indtryk at forholde sig til hver gang det skal igennem en ny overgang.

 

Personalet i vuggestuen går på besøg i børnehaven inden barnet starter.

Både ved opstart i vuggestue og børnehave forventer vi derfor at forældrene afsætter tid til at understøtte indkøringen ved at skabe mulighed for, at barnet får nogle korte dage, dvs med afhentning omkring middagstid.

 

Når banet når den alder, hvor det skal videre i børnehave, kontaktes forældrene af en pædagogisk leder. Familien får at vide, hvilken stue barnet skal gå på. Forældrene kan ønske en bestemt stue, men det er ledelsens der træffer de endelige beslutninger ud fra en helhedsvurdering af køns- og alders sammensætning på de enkelte stuer, samt hvor der reelt er plads det pågældende tidspunkt.

 

Inden et barn flyttes i børnehave, tager en pædagogisk leder kontakt til vuggestuepersonalet for at få deres viden om barnet i forhold til børnehaveparathed. 

Her efter udleveres en beskrivelse af procedurerne ved overgangen til forældrene. Den modtagne børnehavegruppes personale inviterer forældrene til et formøde, der omhandler barnet, samt gensidige forventninger til det nye samarbejde.

Efter ca. 3 mdr. tilbydes forældrene en opfølgende samtale med børnehavepersonalet.

 

Er personalet eller forældre bekymrede om et barns udvikling, kan der ud over de fastlagte samtaler aftales yderligere samtaler efter behov.

 

Inden barnet rykker ud af børnehuset og videre til skole og fritidshjem, tilbydes forældrene en samtale, kaldet 5 års status, hvor personalet giver en helhedsorienteret status på barnets udvikling og sammen med forældrene kigger på barnets ressourcer, trivsel og eventuelle bekymringer i forbindelse med skolestart.

Er der bekymring omkring skoleparathed, kan der udarbejdes en handleplan der sigter mod at gøre barnet skoleparat.

Hvis forældrene og personalet i fællesskab er bekymret for om barnet bliver skoleparat, kan de ansøge om skoleudsættelse.

Københavns Kommune lægger op til, at pædagoger laver videnoverdragelse til skole og fritidshjem med forældrenes samtykke, såfremt et barn har kendte vanskeligheder, der kan hindre en god start. Denne videnoverdragelse skal understøtte sårbare børns overgange fra børnehave til skole/fritidshjem.

 

I København Kommunes pædagogiske perspektivplan fokuseres der på at lette børns overgange fra børnehave til skole/fritidshjem ved et formaliseret samarbejde. Her under tilbydes skolesøgende børn besøg på skole/fritidsinstitution.

Da vi har erfaring for, at børnene i Børnehuset skal gå på mange forskellige skole, har vi valgt at samarbejde med en kommunal skole og et kommunalt fritidshjem i distriktet.

 

Om Klubben

 

Der ud over arbejder vi i Børnehuset med at ruste børnene til de nye udfordringer, gennem et pædagogisk forløb vi kalder Klubben.

 

Klubben er for husets ældste børn og vi har valgt at definerer dette ud fra fødselsår og  ikke ud fra om børnene er skolesøgende.

 

Klubben afholdes i forløb a en uges varighed, liggende med to uger i efteråret og to uger i foråret.

 

I klubben sammensætter vi grupper af børn fra de forskellige børnehavegrupper i huset.

 

Målet med klubben er, at gøre børnene parate til de næste skridt i livet.

Dette gør vi gennem målrettede aktiviteter tilrettelagt til netop denne aldersgruppe.

 

Temaerne for Klubben er:

 

• efterår: Mig selv og min familie
• forår: Mig selv og omverdenen

 

Aktiviteterne tager deres udgangspunkt i at udvikle:

 

• Sociale relationer gennem leg med nye og gamle kammerater i udfordrende omgivelser
• Personlige kompetencer gennem dels kreative aktiviteter samt besøg på skole, fritidshjem samt relevante museer.

 

SPROGARBEJDE

 

Københavns Kommune har en læsepolitik, hvis formål det er at give børn lyst til og glæde ved sproglige aktiviteter, samt kendskab til sproglige traditioner. Læsepolitikken lægger sig i forlængelse af pædagogisk perspektivplan og arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Perspektivplanen understreger at sprog ikke alene er tale og skrift, men også billede-, musik-, krops- og tegnsprog.

 

Indenrigs og socialministeriet vedtog i 2007, at alle kommuner skal tilbyde 3 årige børn en sprogvurdering og opfølgning efter behov. Sprogvurderingen skal være et ekstra redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Sprogvurderingen er et tilbud, og det er derfor de enkelte forældre der beslutter om deres barn skal sprogvurderes.

 

 

 

 

I Børnehuset arbejder vi med børnenes sproglige kompetencer på flere måder.

 

Vi har 2 sprogansvarlige pædagoger i huset – én på hver afdeling.

Deres funktion er, at være tovholdere i.f.t. det af kommunen fastsatte krav om sprogarbejde. Det indebærer vejledning til øvrigt personale om, samt overholdelse af deadlines for sprogarbejdet på følgende to områder: 3 års sprogvurdering og to-sprogede børn.

 

3 års sprogvurdering

 

I 2007 blev 3 års sprogvurderingen lovpligtig. Dette er en vurdering af barnets sproglige udvikling mens det er mellem 2.10-3.4 år. Dette betyder, at det er personalet i børnehaverne der foretager sprogvurderingerne. Sprogvurderingen er kun for børn med dansk som modersmål. Alle forældre tilbydes en sådan vurdering af deres barns sprogudvikling. Vurderingen kan give følgende tre resultater:

 

• Generel indsats
• Fokuseret indsats
• Særlig indsats

 

Efter vurderingen er lavet, indsendes resultaterne til kommunens sprogvejleder, som efterfølgende bevilger økonomiske midler til arbejdet, såfremt en indsats skal iværksættes.

 

To-sprogede børn

 

Børn hvor begge forældre har andet sprog end dansk som modersmål, skal sprogvurderes når de er 3, 4 og 5 år. Dette er en anden sprogvurdering end den for dansksprogede børn. Forældre informeres herom, inden vurderingen laves af barnets pædagog sammen med barnet. Resultatet af vurderingen indsendes til kommunens sprogvejleder som vurderer om barnet har brug for særlig pædagogisk opfølgning i.f.t. dets sprog. Herefter bevilges økonomiske midler til arbejdet.