Principdel
I Københavns Kommunes perspektivplan 2009 beskrives hvordan der kan arbejdes med læringsbegreber.
I Børnehuset har personalet defineret følgende læringsbegreb;
Børn lærer og udvikler sig gennem leg og aktiviteter. Det sker når barnet søger efter viden, når barnet må løse et problem eller når barnet oplever at beherske en ny færdighed. Gennem følelser, sansninger, handlinger og samspillet med andre børn eller voksne, lærer og udvikler barnet sig.
I børneperspektiv betyder det, at hvert barn skal være ”set, læst og forstået” af de voksne, og skal føle sig som et velkomment og nødvendigt medlem af gruppen.
Det er de voksnes opgave at vurdere, hvilke udfordringer og ansvar, ethvert barn bør have – og at skabe betingelserne for de små sejre i dagligdagen, som giver mod på livet – og udviklingen.
Samtidig er det vigtigt at fastholde børnenes ”ret” til de små stød og problemer i livet, som giver barnet realistisk selv-indsigt og gode redskaber til at tackle modgang.
Omgangstonen skal være rar fra voksne til børn – stemningen skal være præget af, at de voksne har lyst til at være sammen med børnene – det er en betingelse for en god tone mellem børnene.
Personalet har en central rolle i forhold til børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske personale skal skabe trygge rammer som forudsætning for børns læring. De skal støtte, lede og udfordre den læring, som børnene er medskabere af.
Det er personalet, der planlægger og organiserer hverdagen.
Her har de 3 grundpositioner for øje;
- Gå foran barnet/ børnene, vise vejen, bestemme og føre an
- Gå ved siden af, være på niveau og udvikle i samspil med børnene
- Gå bag ved, lade børnene lede og være klar til at gribe og gribe ind
Personalet beslutter i dialog med ledelsen de pædagogiske metoder.
Et andet element af læringsbegrebet handler om kulturer. Dels den kultur der er i institutionen og den kultur som hvert enkelt barn og familie bringer med. Nogle gange er der ligheder mellem kulturen i familien og den der er i institutionen, andre gange er der forskelligheder. Læreprocessen for barnet er at lære at navigere i de forskellige kulturer og se sig selv som del af begge.
I Børnehuset forventes det, at personalet iagttager, reflekterer, dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde.
I Børnehuset ser vi legen som barnets primære aktivitet. En stor del af børns vågne tid fra fødsel til skolestart går med at lege og drage erfaringer her af. Børn leger af lyst og legen har en selvstændig værdi. Legen skaber mening og det er børns måde at tilegne sig verden på.
Gennem legen og fællesskaber med de andre børn udvikler barnet alle sider af sin personlighed.
Legen kan ikke målrettes på udviklingen af specielle kompetencer, men udviklingen af forskellige kompetencer kan være sidegevinster ved legen.
Som forældre i Børnehuset forventes det, at dit barn får ordentlige rammer for sin livslæring.
Det betyder at børnene har brug for at holde ferie.
Vi forventer at børnene holder 14 dages sammenhængende sommerferie og ca. 5 uger ferie om året.
Vi vækker som princip ikke vuggestuebørn, men skaber gerne lidt uro omkring dem, når de har sovet ca. 1,5 time.
Det gælder for både vuggestuebørn og børnehavebørn, at de skal være friske og raske før vi modtager dem i Børnehuset. Deres almene velbefindende skal være i orden, da de ellers ikke kan modtage og rumme læring og samvær med andre.
Vi mener, det er forældrene der er primære omsorgsgivere og derfor forældrene der skal være sammen med deres børn i forbindelse med sygdom og ferie.
Læreplaner
I Børnehuset arbejder vi med de 6 læreplanstemaer på følgende måder;
Sprog
Sproget er en vigtig nøgle til udvikling af socialt fællesskab og omgang med andre mennesker, begreber, selvforståelse, behandling af det oplevede, styring af impulser.
Vi styrker barnets sprog ved at:
J ledsage vore handlinger med sproglig underbygning over hele dagen – være i dialog med barnet.
J afholde morgensamlinger for børnegrupperne
J læse bøger med børnene, gerne bøger, der jonglerer med sproget (rim og remser) og udfordrer fantasien.
J synge og lave sanglege, bruge sprogposer
J anspore børnene til at sige, hvad de vil/ikke vil (sætte personlige grænser ved at bruge sprog)
J opfordre børnene til at kommunikere sprogligt (udveksling af tanker)
J udvide deres ordforråd og dermed nuancere og præcisere udsagnene
J gradvist introducere mere abstrakte begreber, også følelser.
J stimulering af det nonverbale gennem kropslig udfoldelse og sansemotoriske oplevelser, både gennem leg og tilrettelagte aktiviteter.
Sproget indgår som ét af vore vigtigste midler til al udvikling
Som forældre understøtter du dit barns sproglige udvikling ved at synge, læse historie, øve samtale og i talesætte de oplevelser I har sammen.
Krop og bevægelse
En sund udvikling af motorikken er vigtig, både for sprogudviklingen og for det personlige selvværd / sikkerheden i brugen af omverdenen. Barnets krop er skabt til at blive brugt.
Vi styrker barnets bevæge-udvikling ved at:
J følge hovedopgaven, som beskrevet ovenfor.
J være ude i frit terræn så meget som muligt.
J udforme legepladsen, så der er kropslige udfordringer for vore aldersgrupper.
J ved at opfordre til at prøve nye strabadser.
J ved at gå i stedet for at blive kørt.
J ved at lave sang, rytmik og gymnastik.
J ved at lade børnene lege frit udendørs.
J finmotorisk ved at klippe, klistre, perle, male, tegne, etc.
J grovmotorisk ved at hoppe, springe, kravle, hinke, løbe, gynge, gå balancegang
J give kropsbevidsthed, røre ved barnet, snakke om kroppen, lad barnet mærke og sanse
Som forældre kan du understøtte dit barns motoriske udvikling i hverdagen ved at lade barnet gå selv så ofte som muligt, tage trapperne i Børnehuset i stedet for elevatoren og lade barnet være deltagende omkring gøremål.
Sociale kompetencer
Institutioner giver børn en unik chance for at udvikle sig socialt. I byen er der ikke mange muligheder for at blive ”sluppet fri” sammen med andre børn. De sociale evner er afgørende for, hvordan et barn trives blandt andre børn, også senere i livet. I vuggestuen lægges grunden – barnet skal i stigende omfang lære at forstå sig selv – og de andre, for så først bliver det sjovt og berigende at være i fællesskabet.
Det kræver årvågne og bevidste voksne, der søger at skabe aktiviteter, der fremmer de sociale kompetencer, som griber ind, når det er nødvendigt at føre en leg på ”rette spor”, som via sprog og handling opmuntrer til at børnene leger sammen og som gør barnet opmærksom på, at andre børn også har følelser og behov. At lære barnet at kunne udskyde egne behov og vente på sin tur, alt efter alder.
Vi styrker de sociale kompetencer ved:
J at lave aktiviteter, der er egnede til flere; spil, rollelege, sanglege, vandlege, boldspil…
J at sammensætte børnegrupper om en aktivitet meget bevidst.
J at opfordre til at se på, hvad de andre laver/ hvordan de reagerer.
J at iagttage de sociale interaktioner nøje, vurdere dem og tage højde for dem.
J et tæt samarbejde med forældrene om vores fælles erfaringer/ handleplaner
Som forældre kan du understøtte dit barns udvikling af sociale kompetencer ved at muliggøre legeaftaler og venskaber, øve det at vente på tur og taletid, dele med andre, at tænke dit barn ind i en sammenhæng med andre børn.
Personlige kompetencer
At få et godt liv er i høj grad bestemt af den enkeltes personlige udrustning – hvordan vi ser, aflæser og forstår barnet afgør, hvordan personligheden udvikles. Derfor må vi af al magt søge at forstå, hvad der ligger bag en given reaktion, anerkende barnet som en personlighed – og handle ud fra dette. Børns følelser kan være både drivkraft for deres læring og en blokering som gør, at de ikke har lyst til nye udfordringer.
Vi udvikler børns personlighed ved at:
J Understøtte børns selvhjulpenhed
J Forstå og anerkende barnet
J Evt. korrigere handlingen, men ikke personen.
J Gøre de andre børn opmærksomme på, hvordan den enkelte har det
J Respektere barnets ønsker og behov.
J Rose, når vi ser et barn flytte egne grænser/udfordre sig selv
J Lære barnet at rumme egne følelser, som frustration, vrede og det at være ked af det.
Sproget er et vigtigt middel for de voksne – samt en tolerance over for, hvor forskelligt børn er udrustet personligt. Dette ligger som en tværgående opgave i dagligdagen.
Som forældre kan du understøtte dit barns personlighed ved at lære det om de mange facetter i livet, som at komme først i køen og nogle gange sidst, - at kende følelsen af, at få et ”ja” og et ”nej”.
Skabe rammer for at børnene lærer at hjælpe sig selv med tøj, være med til at dække bord og rydde af, rydde op efter sig, selv at bære tasken, så de lærer at tage vare på sig selv m.v.
Børn ved hvad de har lyst til, men ikke nødvendigvis hvad de har brug for og det er de voksnes, både pædagoger og forældres ansvar at vurdere og handle herefter.
Natur kompetencer
Som en følge af vores satsning på udeliv, får børnene styrket deres omverdensbevidsthed. Også i vore samlinger behandles årstider, vejr, ugedage, dyr og planter, vi møder. På Ryttergården er der indlysende muligheder for at undersøge naturen med børnene, men også i byen er der meget at opleve. Vi skal stimulere børnenes sansninger, så de bliver opmærksomme og nysgerrige og lærer at tage vare på tingene. Det gælder også ”forbrug” af vand, el, emballage, støj.
Vi udvikler børnenes naturkompetencer ved at:
J sætte os ind i børnenes perspektiv, når vi færdes i naturen
J imødekomme børnenes nysgerrighed ved at undersøge og forklare
J skærpe børnenes opmærksomhed over for, hvad de ser
J sætte ord på – lære børnene begreber
J lade børnene røre ved, snuse til , høre og føle på, hvad de møder
J lære børnene om ressourcebevidsthed og selv være rollemodeller
Dette indgår som en naturlig del af vores arbejde med udeliv, kropsbevidsthed og sprog.
Som forældre kan du understøtte udviklingen af dit barns natur-kompetencer ved at gøre brug af den natur der er hvor I bor, passe på den og færdes i den, kende skoven og stranden, introducere barnet til svømning og cykling, samt deltage i dannelse af miljøbevidsthed hos børnene.
Kultur, værdier, dannelse
Børnene her er børn fra familier, der har valgt at være i storbyen med dets udbud af oplevelser og socialt liv.
Ud over at formidle vores værdier og menneskesyn i dagligdagen er det vores opgave at formidle simple spilleregler for omgang med andre mennesker og lære børnene de koder og omgangsformer, der gør det rart og givtigt at være sammen.
Vi skal indføre børnene i den verden, der hedder: Indre By, København, Sjælland, Danmark, Verden i dag, og samtidig sørge for, at rødderne til verden i går bevares.
Andre muligheder kunne være at opsøge de mange tilbud som teater, bio, musik, museer etc., som byen rummer – alt efter børnenes alder og modenhed.
Vi benytter byens grønne områder og legepladser.
Måltidet har fået en central rolle i børnenes liv i daginstitutionen med ”Loven om frokostmåltid i daginstitutioner”. Måltidet er en vigtig del af vores kultur, som fortæller noget om vores måde at være sammen på.
Det arbejder vi f.eks. med ved at:
J holde bordskik ved de fælles måltider, sige tak og værs´god, smage på maden, hjælpe med at dække bord og rydde af, etc.
J lære børnene at afpasse egen adfærd efter andre mennesker
J Ved at have fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/fritidshjem
J lære børnene om egen og andre kulturer, vaner og måder at leve på
J præsentere for børnene, både mad fra ”gamle dage” og nye retter
J tale om, hvor børnene kommer fra – hvem er deres familie og netværk
J skabe traditioner for fejring af højtider, fastelavn og fødselsdage
Som forældre kan du tydeliggøre de værdier der er i Jeres familie, f.eks måder I er sammen på, måden I taler sammen og med andre på, og måden I handler overfor andre på.
Barnets forståelse for både det der adskiller og det der er fælles for de kulturer, som henholdsvis familien og Børnehuset repræsenterer, giver det erfaringer med at være tolerant og have forståelse for forskelligheder. Lære at træde til side, sætte egne normer i parentes, undre sig og være nysgerrig. Det kan I som forældre støtte barnet i at lære, ved at bakke op om Børnehuset normer for samvær.
Om børn i udsatte positioner
Københavns Kommunes Specielreform vil investere i tiltag der sikrer endnu bedre tilbud til børn og unge med særlige behov. Flere børn i de almene tilbud, har behov for særlig støtte eller bistand, og lærere og pædagoger ønsker at blive bedre til og få bedre muligheder for, at løfte denne opgave i samarbejde med fagfolk fra specialområdet. Specialreformen løber over 3 år fra 2008 til 2010. Arbejdet med specialreformen skal sikre, at vi får styrket de understøttende og inkluderende indsatser i de almene tilbud, så andelen af børn og unge, der udskilles herfra til specialområdet, ikke øges.
Nogle børn har en personlighed eller nogle omstændigheder, - varige som midlertidige, der gør, at de ikke umiddelbart udvikler sig på alle områder i takt med de andre børn og derfor kan ende i udsatte positioner, hvor de risikerer ekskludering af fællesskabet.
Specialreformen og herunder inklusionstanken hviler på den grundforståelse, at voksne med udgangspunkt i børnefællesskaber som værktøj og indgang, kan skabe nye positioner for udsatte børn.
Er der tale om, at et barn har et dårligt eller urealistisk selvværd, - har manglende evne til at indgå i det sociale liv, eller ikke udvikler sig alderssvarende, hvilket medfører at det har svært at indgå i gruppens liv og profitere af dette, forsøger vi først selv at tilrettelægge dagligdagen med dette for øje.
Der kan være tale om inddeling i mindre grupper, at vi vælger legegruppen for børnene, at vi strammer rammerne ind, så de er overskuelige for barnet, eller at vi giver barnet særlige privilegier. Alt i tæt samarbejde med forældrene. Handleplanen følges op og vurderes – evt. søges råd internt i huset eller udefra.
Vender udviklingen ikke og vi fortsat er bekymrede, drøfter vi med forældrene, hvad vi mener der evt. kan være behov for. Evt at vi søger psykologbistand eller henviser til andre instanser.
Vi kontakter altid forældrene ved bekymring for at få afklaring på, om der skulle være evt. dårlig hørelse, dårligt syn etc. til grund for en anderledes adfærd. Evt. henvises børnene til læge, sundhedsplejen, talepædagogisk bistand i gennem PPR eller andet.
